Ansigts Akupunktur
ANSIGTS AKUPUNKTUR
"Den naturlige måde til skønhed"
Alle ældes og tidens tegn er uundgåelige.
Hvem vil ikke gerne ‘ældes med ynde’ og fremstå som den bedste version af sig selv.
Kosmetisk Akupunktur er det naturlige ansigtsløft/ansigtsbehandling uden brug af kniv eller kemi.
Livsstil, kost og ydre omstændigheder, kan alle spille en rolle i forhold til vores fysiske fremtræden, vores udtryk og energi i ansigtet, og hvor linjerne/problematikkerne sætter sig i ansigtet.
Derfor behandler jeg ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv, hvor vi både behandler de underliggende årsager, og guider dig til hvordan du selv kan holde behandlingen ved lige derhjemme.
Ansigtsakupunkturen er også ideel til behandling kæbespændinger, nakkespændinger, hovedpine, løbende mundvand, ansigtslammelser og lignende problemer i og omkring ansigtet. Disse udfordringer kan også sagtens hænge sammen med kosmetiske ujævnheder i ansigtet. Behandlingerne inkluderer altid krops akupunktur som fx stress og energibehandling af kroppen mm.
Behandlingen er optimal som et forløb hvor man typisk kommer imellem 5-8 gange og derefter ren vedligehold alt efter behov.
Én af fordelene ved behandling med ansigtsakupunktur er, at du får lov at beholde dit helt personlige udtryk og naturlige mimik, da kosmetisk akupunktur enten opstrammer eller afslapper musklerne, fremfor at lamme dem.
Kosmetiske behandlinger med nåle kan føres langt tilbage i historien, men det er usikkert, hvor langt vi skal tilbage. Men for mere end 2000 år tilbage behandlede læger den kinesiske Kejserinde og hendes kubiner med akupunktur, så de kunne forsinke og forbedre deres ældning og give dem mere udstråling.
Inden for de seneste 10 år er der sket en udbredelse i denne behandlingsform, da flere og flere har fået øjnene op for denne behandling uden bivirkninger og kirurgiske indgreb.
HVAD KAN MAN BEHANDLE
- Pandelinjer
- Tunge øjenlåg / øjenlågsløft
- Bekymringslinjer/mellem øjnene
- Poser og mørke rande under øjnene
- Nasolabial fure/grinelinje
- Rygelinjer
- Nedadvendte mundvige
- Hængekinder
- Løs hud + linjer på hals
- Generelt ansigtsløft
HVORDAN FOREGÅR DET
Behandlingen er en kombination af kropsnåle, ansigtsnåle og intradermalnåle.
Kropnålene sættes typisk i hænder/albuen og fødder/underben.
Alt efter behandlingen kan det være, at man skal have sin bluse af, så der kan arbejdes på kraveben/hals og nakke.
Behandlingen foregår på følgende måde:
Vi starter med en samtale, hvor du fortæller om dine ønsker. Jeg vil også stille dig nogle spørgsmål om din historie, din kost og medicin mm.
Efter samtalen lægger du dig op på briksen, hvor du bliver pakket ind i et tæppe. Jeg vil forklare, hvad jeg gør, og hvor jeg sætter nålene – og du skal blot slappe af og nyde det.
HVOR LÆNGE VARER EN BEHANDLING
Du skal regne med, at en behandling tager ca 75 min
GODE RÅD OG BIVIRKNINGER
Før behandling
Du skal komme uden makeup
Under behandlingen
– kan du måske føle kulde eller varme – det er helt normalt
– kan man nogle steder mærker ”små stød”, når nålene sættes – det er helt normalt.
– Mærker du en snurrende fornemmelse, der hvor nålen sidder – så er det også helt normalt
Efter behandlingen kan der opstå
– træthed, men den er væk igen dagen efter.
– rødme i huden
– blå mærker efter nålene. Skal du til bryllup, fødselsdag eller andet, så skal du nok ikke bestille tid lige op til.
Nice to know
Man anbefaler minimum 5-8 behandlinger.
Herefter afhænger holdbarheden af dine levemønstre. Rygning giver ikke gode resultater og tager meget længere tid at se effekt af behandlingen.
Behandlingerne kan fortsætte indtil du er tilfreds med resultatet og derefter kan du nøjes med vedligeholdelsesbehandling.
Hvis du inden for de seneste 3 måneder har fået botox eller restylene, så skal du vente med at få behandling.
** Certificeret Acubeauty akupunktør midt januar 2024
Har du fået botox og fillers, anbefales det at vente i 3 måneder inden du starter med kosmetisk akupunktur.